26. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

A. Enggaard afleverer 53 nye boliger i Høje Taastrup C til Thylander

Over de seneste to år har A. Enggaard og Thylander A/S i fællesskab genoplivet et attraktivt boligprojekt i Høje Taastrup C, og 1. november står de første 53 af i alt 106 moderne boliger klar til at tage imod deres nye beboere.

A. Enggaard afleverer 53 nye boliger i Høje Taastrup C til Thylander
Af: A. Enggaard A/S & Thylander A/S | Foto: PR - Trelleborg Husene

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Med en vision om at binde indkøbscentret City 2 sammen med Høje Taastrup Station er den nye bydel Høje Taastrup C vokset frem gennem de seneste knap 10 år. Den 1. november står yderligere 53 attraktive lejeboliger klar til indflytning som første etape af boligprojektet Trelleborg Husene.

Første etape står klar til indflytning

Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard har i dag afleveret byggeriet til TG Partners VIII, en fond forvaltet af kapitalforvalteren Thylander A/S. COO og partner Michael Brichmann fra Thylander ser nu frem til snart at kunne byde de første beboere velkommen.

Vi oplever stor interesse for boligerne i Trelleborg Husene, hvor beboerne har både indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser tæt på. Det er en stor glæde, at vi sammen med A. Enggaard er nået dertil, hvor de første boliger nu er klar til indflytning, og vi ser frem til at byde de nye beboere velkommen og til, at området bliver en del af hverdagslivet i Høje Taastrup C, siger Michael Brichmann, Partner & COO hos Thylander A/S.

Genopliver strandet boligprojekt

Samarbejdet mellem Thylander og A. Enggaard begyndte i efteråret 2024, efter at A. Enggaard kort forinden havde overtaget et strandet boligprojekt på grunden. Projektet var gået i stå som følge af en tidligere entreprenørs konkurs.

Vi er stolte over, at vi sammen med Thylander er lykkedes med at genoplive og videreudvikle et projekt, der nu endelig kan bidrage til den ambitiøse udvikling i Høje Taastrup, sådan som det oprindeligt var tiltænkt. Nu ser vi frem til at færdiggøre de resterende boliger i projektet og ikke mindst til at se boligerne taget i brug, siger projektudviklingschef i A. Enggaard Morten Løgsted.

De resterende 53 boliger i Trelleborg Husene forventes at stå færdige i starten af 2027. Efterspørgslen har været så stor, at mange af boligerne allerede er udlejet. Nu er de sidste boliger i projektet kommet på markedet, og der er dermed nye tre- til femværelses boliger til leje i det populære projekt.

Nøgleord
BoligmarkedErhverv
Event Information