Sankt Pauls Skole i Taastrup søger en lærer, som kan undervise i dansk på mellemtrinnet og madkundskab både på mellemtrinnet og i udskolingen.
Sankt Pauls Skole søger en uddannet dansk- og madkundskabslærer. I madkundskab er der delehold, så der er cirka 12 elever på hvert hold i et helt nyt og rummeligt madkundskabslokale. Der indgår også støttetimer i stillingen. Opstart er den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med 242 elever fordelt på 0.-9. klasse på ét spor. Det, at Sankt Pauls Skole er en forholdsvis lille skole, øger nærheden og samværet. Alle kender hinanden, og det giver tryghed og trivsel for både elever og voksne.
Skolen ligger i dejlige grønne omgivelser, kun 7 minutters gang fra Høje Taastrup Station. Sankt Pauls Skole er en velholdt skole, der er etableret i 1976 og bygger på det katolske livs- og menneskesyn.
Interesserede kan læse mere på www.sanktpaulsskole.dk og se infovideoen under nyheder.
Sankt Pauls Skole søger en lærer, der:
- Har faglige ambitioner og pædagogiske visioner.
- Har et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn.
- Er engageret og føler medansvar.
- Har dansk og madkundskab på linje.
Sankt Pauls Skole tilbyder:
- En skole, hvor fagligheden går hånd i hånd med tryghed og trivsel.
- En levende arbejdsplads med nærvær, traditioner og kompetente kollegaer.
- En velfungerende personalegruppe.
- En skole, hvor der er kort fra tanke til handling.
- En velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling.
- En skole med fokus på efteruddannelse og kursusvirksomhed.
- Hytteture og lejrskoler i ind- og udland.
- Gensidig fleksibilitet.
- Lærere, der fortrinsvis underviser i deres linjefag.
- Mentorordning for nye lærere.
- En ledelse, der er synlig, nærværende og lyttende.
Stillingen er en fuldtidsstilling, med mulighed for deltid frem til sommerferien, hvis der er et ønske om det. Der er en ugentlig skemafri dag i resten af skoleåret i ansættelsen.
Skolen ansætter personale efter kvalifikationer og ikke efter personens religiøse overbevisning. Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere og lærere ved frie grundskoler. Der indhentes børne- og straffeattest.
Information om Sankt Pauls Skole kan ses på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk, og yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder Søren Thastrup Birn på telefon 43521959 eller 22262100.
Ansøgning med relevante oplysninger, eksamensbevis og CV mailes til Søren Thastrup Birn på st@sanktpaulsskole.dk. Interesserede ansøgere opfordres til at ringe og aftale en rundvisning og en uformel samtale.
Ansøgningsfristen er fredag den 20. november kl. 12:00, og ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. november.