Vi styrker nu mobildækningen i området omkring Høje Taastrup. Dermed kommer mobildækningen i området på niveau med den dækning, man i dag oplever i de store byer, hvor Norlys’ mobilnetværk ifølge analysevirksomheden Umlaut er det bedste, siger Daniel Askeroth, der er netværksdirektør i Norlys.
Højere hastigheder og kapacitet
Den nye antenneplacering betyder, at beboere og virksomheder i og omkring det nordlige Taastrup samt bilister på Holbækmotorvejen i området vil opleve en bedre mobildækning med både højere hastigheder og kapacitet, hvis de er kunder ved Norlys eller Call me. Den nye antenneplacering booster 4G-netværket og giver adgang til den nye 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.Digitaliseringen stiller hele tiden nye krav til netværkets kapacitet, for vi skal kunne være på nettet uanset, hvor vi bevæger os hen. Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid med både 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer, siger Daniel Askeroth.De nye mobilantenner sættes i drift i løbet af august.
